Kreativt naturværksted
Er du og dine børn også vild med at snitte, save, bore, hamre og lave en masse kreative ting med genbrug og naturens skønne materialer?
Kom og mød Mette fra UdeUnger 4 søndage i løbet af 2025. Hun tager sit kreative naturværksted med til Økolariet og du kan være med i hendes kreative univers.
Ud af naturmaterialer, genbrugstræ, gamle søm, skruer og alverdens dimser bygger vi robotter, biler, dyr eller noget helt andet. Slip fantasien løs med fri leg i værkstedet.
Datoerne er:
- søndag den 13. april kl. 13-15 med påsketema
- søndag den 11. maj kl. 13-15
- søndag den 17. august kl. 13-15
- søndag den 26. oktober kl. 13-15